Sådan sparer du på vandet
Her følger nogle råd, som kan hjælpe til at mindske vandforbruget:
- Tag brusebad i stedet for karbad. Sørg for, at der er installeret en sparebruser og luk for vandet, når du sæber dig ind. I brusebadet bruger du kun ca. 30-35 liter. Karbadet tager nemt 100-200 liter.
- Et blandingsbatteri med termostat sikrer, at den ønskede temperatur på badevandet opnås hurtigt og uden vandspild.
- Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op. Jo færre gange du vasker, jo mere vand sparer du.
- Undersøg vand- og elforbruget, når du anskaffer ny vaske- og opvaskemaskine.
- Brug spand og børste når du vasker bil. Vandslangen poster drikkevand ned i afløbet.
- Skræl kartofler i en balje med vand. Ikke under den rindende hane.
- Opbevar en kande med koldt vand i køleskabet. Så slipper du for at lade hanen løbe, mens vandet bliver koldt.
- Luk for vandet når du børster tænder.
- Vand blomsterne i haven med en vandkande i stedet for med haveslangen.
- Vand blomster med regnvand, når det er muligt.